Super-tilbud i anledning af Vinlagrets 1-års fødselsdag

Super-tilbud i anledning af Vinlagrets 1-års fødselsdag

I denne tid er det et år siden, at VinlagretBornholm i Aakirkeby åbnede dørene for en spændende verden med vin. Vi, Ivar Bilenberg og Søren Wolff, savnede kontakten med kunderne fra henholdsvis isenkram og vinhandel, og Bilenberg havde et ledigt lokale, hvor Wolfferne i sin tid havde vinlager, da de drev Bornholms Vinforsyning ved Torvet.

Vi fejrer fødselsdagen i hele februar eller så længe lager haves med en knaldtilbud. En lækker Toscana-vin Borgaio hvor normalprisen er 100 kr. pr. flaske. Hvis du tager 12 flasker er prisen blot 900 kroner, altså en besparelse på 300 kroner.

Skønt etiketten blot skriver "Toscana IGT" smager denne vin fra Castello di Meleto som en fuldblods Chianti Classico. Duften er både dyb og rig med klassisk Sangiovese stringens. Smagen balancerer på en knivsæg med en lækker fyldighed fra Merlot-druerne kombineret med de meget præcise og appetitvækkende aromaer fra Sangiovese-druen.

Ingen skal begræde, at Borgaio kun er klassificeret som IGT. Det betyder nemlig, at den er betydeligt billigere end sammenlignelige Classico-vine.

Vi har købt de sidste fra 2018-årgangen og har derfor mulighed for at give dette supertilbud., hvis man køber 12 flasker.

Vi har åbent i resten af februar og hele marts hver lørdag 11-13, hvor bestilte vine kan afhentes. Eller vi bringer gratis ud overalt på Bornholm.

Læs mere om vinen på vores hjemmeside: www.vinlagret.dk

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler