Vinterferie og fastelavn hænger igen sammen

Vinterferie og fastelavn hænger igen sammen

Mens alle de andre i det øvrige har vinterferie i denne tid må de bornholmske skolebørn vente til fastelavn. Efter nogle forsøgsår med vinterferie i uge otte er det i kommunalbestyrelsen besluttet at vende til den gode, gamle bornholmske tradition med at indlede vinterferien til Fastelavn.

Da man i en fjern fortid begyndte med vinterferie på Bornholm skulle skolevæsnet spare ferie og fridage sammen til denne uge, og så var det praktisk at inddrage fastelavnsmandag, der dengang var en fridag.

Søndag og mandag i starten af vinterferien bliver nok præget af en masse fastelavnshalløj rundt om på øen, og her midt på Bornholm har der været meldinger om forskellige måder at fejre det på.

I Lobbæk Borgerforening holder man fastelavn ved at slå katten af tønden ved medborgerhuset søndag den 3. marts kl. 14.

Derefter er hygge og mundgodt til alle.

Andre arrangører af fastelavnshalløj i ere meget velkomne til at få omtale her og få deres arrangement i aktivitetskalenderen. Skriv med alle oplysninger til wolff@wolff.dk