Masser af klart vand i det forhenværende Røde Vandfald

Masser af klart vand i det forhenværende Røde Vandfald

Billedtekst: Villads fra Vanløse ved vandfaldets klare vand. Foto: Mads Wolff

Risebækken løber fra et sted oppe i landet under landevejen ved Skelbro og videre på sin vej ned til Østersøen.

Den passerer på sin vej nogle okker-formationer (i Aaker Sogn!), og derfor er en del af vandet og især bækkens bund farvet rustrød. Indtil for nogle år siden var vandet i vandfaldet nogle få hundrede meter før havet også rødt. Men når det er fremme ved faldet, har okkeren åbenbart bundfællet sig.

Så det er noget er noget af en overdrivelse at blive ved med at kalde det for Det Røde Vandfald. Men Risebæk-faldet så.

Langs bækkens løb på vej mod havet, specielt på det sidste stykke omkring vandfaldet, kan man som regel observere Bornholms første blå anemoner. Så vidt vores observatører på en tur langs bækken i dag beretter, var der endnu ikke spor af anemonerne, og det er måske også lige lidt for tidligt.

Spadsereturen langs bækken byder foruden på frisk luft en dejlig gåtur, især hvis man husker at iklæde sig det rigtige fodtøj.


Risebækkens vand er stadig rustrødt af okker, men når det kommer til vandfaldet har det ræverøde
bundfældet sig. Foto: Mads R. Wolff