De unges flertal tilhører den politiske blå blok
På det øverste foto ses borgmester Winni Grosbøll i samtale med nogle af overbygningens elever
Foto: Mads Kristoffersen
Borgmester Winni Grosbøll åbnede skolevalget på Hans Rømer Skolen i dag kl. 12.
Lederen af skolens overbygning, Mona Dahl Andersen, sad klar med stemmesedler til de 80 stemmeberettigede elever. 74 af dem afgav stemme i de kommunale stemmeurner.
Da valghandlingen var overstået opgjordes valgresultatet.
SENESTE: På TV2/Bornholms webside kan man læse resulterne fra hele Bornholm og for hele landet
Eleverne afleverer deres stemmekort og får i stedet en stemmeseddel af valgstyrer Mona Dahl Andersen
Udfaldet af valget stemmer tilsyneladende ikke overens med de meningsmålinger, der for tiden bliver offentliggjort i medierne, idet de unge måske lidt overraskende er betydeligt mere til højre i politik end de rigtige vælgere.
Dansk Folkeparti må siges, at være skolevalgets store vinder på Hans Rømer Skolen med en stemme mere end næstestørste parti, Socialdemokratiet, og fem stemmer mere end det nuværende statsministerparti, Venstre. Men var det eleverne i overbygningen på Hans Rømer Skolen ville Lars Løkke Rasmussen sidde sikkert i stolen som statsminister efter et valg.
Her er resultatet af valget på Hans Rømer Skolen
A Socialdemokratiet 15
B Radikale Venstre 5
C Det konservative Folkeparti 4
D Nye Borgelige 3
F SF – Socialistisk Folkeparti 3
I Liberal Alliance 1
K Kristendemokraterne 1
O Dansk Folkeparti 16
V Venstre, Danmarks Liberale Parti 11
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne 1
Å Alternativet 9
Blanke stemmer 1
Ugyldige stemmer 4
Den såkaldte røde blok ville have opnået 24 stemmer, blå blok 36 stemmer - og selv om Alternativet opnåede et fint resultat ville disse stemmer ikke kunne få afgørende indflydelse på, hvillken blok der skulle sætte sig på statsministerposten.
Mona Dahl Andersen, overbygningens leder, fortæller om, hvordan valget foregår