Øsregn kunne ikke holde dem fra tøndeslagning i Vestermarie

Øsregn kunne ikke holde dem fra tøndeslagning i Vestermarie

Foto: Lene Dahl

Regnen væltede ned i tøndevis, da Vestermarie Borgerforening og Brugsen mandag eftermiddag inviterede til fastelavnshalløj ved Brugsen. Heldigvis var der en carport, man kunne flytte tøndeslagningen ind i.

Efter at der var blevet udråbt kattedronninger og -konger, gik man indenfor i Brugsen og hyggede sig med varm cacao og fastelavnsboller.

Vejret holdt nok en del hjemme, men i Vestermarie var man glad for dem, der kom, og det er en tradition som man gerne vil holde fat i, fortæller formanden for Borgerforeningen, Lene Dahl.