Forårsfest på lørdag i Vestermarie tegner til at blive en stor succes

Forårsfest på lørdag i Vestermarie tegner til at blive en stor succes

Billedtekst: Forårsfesten finder sted i Foreningshuset i Vestermarie, den tidligere Vestermarie Skole, som på fotoet ses fra oven. Arkivfoto

 

Vestermarie Borgerforening har taget initiativ til en forårsfest for hele familien  på lørdag den 6. april fra kl 14 til 22. Det hele foregård i Foreningshuset i den tidligere Vestermarie Skole.

Det starte med raflebod, ansigtsmaling, fiskedam, målmandsbod, bowling, flødebollekast, dåsekast og meget mere. Der vil være kaffe- og kagebod.. Boderne er åbne fra kl. 14.00 til 17.00, og foreningens formand, Lene Dahl er meget spændt på, hvor mange der kommer i løbet af eftermiddagen.

Derimod ved hun allerede, hvor mange der kommer til fællesspisningen kl.18, hvortil der var tilmeldingsfrist forleden. Der kommer 64 voksne og ialt 25 børn. Og menuen består af stegebuffet med salater, flødestuvede kartofler og flûtes. Der kan købes drikkelse til maden.

Med den store tilmelding til fællesspisningen synes festen allerede på forhånd at blive en succes for arrangørerne, der ønsker at ryste vestermarieboerne sammen til et hyggeligt fællesskab, der meget gerne må række videre til hverdagen i sognet.