Engelsk vestermariebo søger at udgive kunstbog via forudbestillinger

Engelsk vestermariebo søger at udgive kunstbog via forudbestillinger

Billedtekst: Akvarellen herover er fra stranden ikke så langt fra Risebækkens ydløb i Østerøen.
Det nederste billede er fra Dueodde

Fra nu og gennem hele marts måned i år vil den engelskfødte kunstner, Ben Woodhams, der bor i Vestermarie forsøge via crowd funding at stable så mange penge på benene, at han kan udgive en bog om det store KYST-projekt, hvor han sidste år hver eneste uge tog en bornholmsk kyststrækning, som han har illustreret med stribevis af smukke akvareller, der fortæller om de store forskelle der er på den godt 100 kilometer kyststrækning på vores ø. For os, der bor på Syd- og Midtbornholm er det også glædeligt at se, hvor smukke de strækninger, der er her, også er. Det er ikke kun Nord- og Østbornholm, der kan inspirere en dygtig kunstner.

Bogen vil udkomme i stort format 30 x 24,5 cm med 220 sider i højkvalitets papir, trykt på et dansk trykkeri. Bogen vil være illustreret med over 200 af Ben Wood hams pragtfulde akvareller og her vil hele den til tider strabadserende tur blive beskrevet.

Man kan binde sig for forskelllige pakker inde på den engelsksprogede hjemmeside, som vi henviser til her nederst på siden. Inde på “Kickstarter’”, som hjemmesiden hedder, ser det ud som om Ben allerede har nået sit mål, men det betyder ikke, at han stopper. I hele marts kan bogen, postkort o.a. bestilles HER