Der sker rigtig meget i Pærsker! (del 3)

Der sker rigtig meget i Pærsker! (del 3)

Pærsker vil også gå forrest i alt, hvad der har med affaldshåntering at gøre. Er det ikke utroligt så meget der foregår i den by? Og så endda med internationalt tilsnit! I både Polen, Letland og i det øvrige Danmark har de også fået øje på denne smørklat af en by. Faktisk besøgte en større international delegation i sidste uge Pærsker for at lure, hvad Pærsker folkene har gang i at revolutionere. Cirkulær økonomi kalder de det i Pærsker og det er der fornuft i.

Ikke underligt at folk flytter til byen. Tilflyttere strømmer til i ren begejstring over udviklingen. Her kan de udfolde deres virketrang i trygge landlige omgivelser, i et område der samtidig går forrest i udviklingen af så mange forskellige ting. Her er der plads til store tanker i stressfrie omgivelser. Og de altid glade Pærsker-boere går foran og viser vejen.

Skolen i byen har derfor også kronede dage. Faktisk har friskolen lige nu det største elevtal i skolens historie! Halvdelen af de nye elever kommer fra andre skoler på øen! Det siger da en hel del.

Interessant at forhold, der netop er dømt ude, døde og færdige, kan rejse sig af støvet og blive til et sådant fyrtårn, fordi fællesskabet nægter at give op.

Nu må vi bare håbe at ham den rødmossede mand i Washington ikke får øje på Pærsker og det Hvide Hus der, efter han har fået afslag på at købe Grønland. Håber ikke det er ham der nu har købt den gamle, flotte bygning. Håber istedet, at den nye ejer af mejeriet også vil bidrage til den forsatte interessante udvikling af byen og det høje ambitionsniveau og bidrage til det stærke fællesskab i byen.

Skulle man alligevel gøre alvor ud af at flytte fra forstaden Aakirkeby og ind til byen Pærsker?