Den amerikanske flyver - kapitel 2
Lokalavisen The Fresno Bee på Harry Ambrosinis hjemegn i Californien fortalte i 1948 bysbarnets tragiske skæbne, hvor han blev begravet på Bornholm (se aakirkeby.nu 4. maj).
Kim Bak viser avisudklippet og ledsager det med kommentarerne:
Jeg har vedhæftet en lille sjov tilføjelse – en artikel om sagen fra den californiske avis The Fresno Bee 1948.
Her fremgår det at Harry Ambrosini er begravet i Gudhjem ”on a cliff overlooking the sea”. Ved første øjekast kunne det ligne et resultat af lemfældig research, men ved nærmere gennemlæsning er der skruet op for alle dramatiske virkemidler, så journalisten har nok bevidst valgt byen med det fedeste navn. Ifølge artiklen ramte flyveren et træ, mens alle andre kilder (også Pastor Blang) fortæller at faldskærmen ikke foldede sig ud.
At en journalist ved navn Georg Jensen fra Bornholms Tidende har fortalt så mange unøjagtigheder er i hvert fald usandsynligt.