Stadig dejligt ude på landet, hvor marken er gul og storken lige har været på besøg

“Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. “

Sådan skrev H.C. Andersen i 1843 i sin berømte selvbiografiske eventyr om Den Grimme Ælling.

Han tænkte næppe på Bornholm, som han vist aldrig besøgte. Men for en nutidig betragter af landet/landbruget mangler der i hans beretning både majs og raps. Men det skyldes nok, at de ikke blev dyrket dengang for mere end 175 år siden.

I dag er rapsen meget markant i visse egne af det bornholmske landbrug, som fx her mellem Lobbæk og Nylars, hvor den i øjeblikket glæder beskueren med sine smukke gule blomster. Og bierne er også glade for at hente honning her.

Rapsen dyrkes for at blive til foder, men på Bornholm kender vi jo også Lehnsgård Rapsoliemølle i Aakirkeby, der producerer de dejligste, rene rapsolier, som mange holder af at bruge i madlavningen.