Husk indvielsen af Kanns festsal i dag

Husk indvielsen af Kanns festsal i dag

Der er sat flag og nye skilte op, fodmuren er tjæret, Eardrops har linet op og øllet er koldt. Kig forbi i aften!

Er det en stor nyhed, at festsalen nu indgår i forpagtningsaftalen for Kanns Hotel? Det synes vi, det er. Ikke så meget fordi vi selv nu har et sted til de store selskaber, men fordi Aakirkebys samlingssted i over 100 år nu igen er aktivt.

Ja, tiden er en anden nu, og ja, konkurrence fra lørdagsunderholdning i TV og lignende gør det svært at trække folk til åbne arrangementer i samme omfang som for 50 år siden. Alligevel er vi begejstret over at se salen blomstre igen, og for os er den lille forretningsmæssige tilføjelse også et symbol på, at Aakirkeby er rigtig meget i live.

Derfor synes vi også, at vi skal fejre overtagelsen med maner, og vi håber at du også har lyst til at kigge forbi og se salen mellem kl. 17 og 19 i aften.

 

Marian og Kim

Kanns Hotel

Aakirkebys historiske hotel, der er åbent hele året for overnatninger og morgenmad. Restaurant med god, hjemmelavet mad i højsæsonen.

Mere om Kanns Hotel

Nyeste artikler