Søger leder til restaurationen på Boderne1

Søger leder til restaurationen på Boderne1

Billedterkst: I den fantastiske sommer 2018 var der mange aftenarrangementer, hvor man nød bl.a. jazz og lækker mad udendørs Men det skete også, at man trak indendørs. Billedet fra et sådant arrangement er lånt fra Boderne1's Facebook-profil.

 

Ejeren af det gamle Hotel Boderne, der nu hedder Boderne1, søger via Facebook en en ny forpagter eller leder af stedet.

Philip Marker skriver bl.a, at det chancen for at blive selvstændig.

Efter den første sæson, hvor der serveredes lækkert smørrebrød om dagen og der nogle aftener var diverse arrangementer både ude og inde, et det tiden at overdrage ledelsen af virksomheden til andre.

Det oplyses, at Boderne1 fremstår med 17 ferielejligheder, restaurant, selskabslokaler, is-kiosk m.m. Beliggenheden er i top ved en af Bornholms bedste strande, en lille havn og med flot havudsigt.

”Jeg søger nu en person eller et par, som har spændende ideer og energi til at videreudvikle dette smukke sted,”skriver Philip Marker.

- For den rette, vil der vil være mulighed for at indgå i en forpagtningsaftale, eller at blive ansat, eller en eventuel kombination, som vil give dig mulighed for at afprøve det før du binder dig til en forpagtning, hedder det videre.

Philip Marker har sat den 28. februar som deadline for at give sin interesse til kende. Det kan bl.a. ske på hans mailadresse: philip.marker@oakhouse.dk

 

Nyeste artikler