Præsentation: Lokalredaktøren for Arnager

Præsentation: Lokalredaktøren for Arnager

På billedet ses Ditte Dideriksen med broen ud til Ø-havnen i Arnager. Broen er som bekendt ved at blive renoveret, og mon ikke det bliver et emne for den nye lokalredaktørs virke i den kommende tid?

 

Aakirkeby.nu er som bekendt beregnet til at skulle servicere alle egne af den gamle Aakirkeby Kommune, og derfor søger vi at få lokalredaktører fra de forskellige byer i området.

Det er en tilfældighed, at Arnager kommer først. Her har Ditte Dideriksen meldt sig som lokalredaktør efter først at have konfereret med både Borgerforeningen og Havneforeningen, der står bag hendes nye fritidsbeskæftigelse.

Nu er det jo ikke pænt at nævne en kvindes alder, så her nøjes vi med, at sige, at hun er i sin allerbedste alder.

Ditte Dideriksen bor på Fosforitvej 24 i Arnagers sommerhusområdet.
Hun kommer oprindeligt fra Nylars. Hun er kendt for sit tidligere store engagement i Kræftens Bekæmpelse på Bornholm. Hun har tidligere i mange år været træner i badminton i NyVest. Hun arbejder i Borgerservice i Bornholms Regionskommune.

Og nu er hun altså parat til at gøre en indsats for at få Arnager endnu mere på Bornholmskortet.

Hun kan kontaktes pr. e-mail på dittedideriksen@mail.tele.dkeller på mobiltlf. 2335 3770