Her er de nye restauratører på Verdens mindste travbane
Billkedtekst: Med Charlotte Berg i midten ses de to restauratører, Gilbert Espersen til venstre og Torben Munch til højre. Gilbert Espersen er netop stoppet i postvæsenet, mens Torben Munch forlod jobbet som halinspektør i AakirkebyHallerne for et par år siden.
Det bliver Gilbert Espersen og Torben Munch, som bliver de nye restauratører på travbanen, meddeler Chefen for Bornholms Travbane, Charlotte Berg i en pressemeddelelse, soim fortsætter:
Begge er kendt af det bornholmske travpublikum, som leverandør af stemning og dejlig mad.
Konceptet vil blive det kendte med dansk mad til fornuftige penge, men der vil henover sæsonen også blive nytænkning.
”Vi glæder os til at komme i gang” siger de to samstemmende. Gilbert Espersen har tidligere været restauratør på travbanen i 10 år og er netop stoppet hos Postnord efter knap 40 år. ”Jeg holder meget af miljøet på travbanen og kan rigtigt godt lide stemning derinde” udtaler Gilbert Espersen.
”Ja, man bliver bidt af den hyggelige stemning” tilføjer Torben Munch, som i et par år også tidligere har været restauratør på travbanen vi sit job som Halbestyrer i Aakirkeby Hallerne og den vej fik kontakt med travsporten. ”Vi holder af stedet og synes dette er en tilpas udfordring for er par friske folk som os”.
”Gilbert og Torben er vellidt hos vores kunder og står for god service og dejlig mad og det ligger vores kunder vægt på. Vi er derfor glade for at de tager udfordringen op.” siger Charlotte Berg.
Travsæsonen på Bornholms Brand Park starter lørdag den 13. april kl. 12.55 og der er i år 26 løbsdage frem til den 19. oktober. Årets største sportslige dag er som altid Rønne Revision Bornholmsmesterskab den 18. august.