Familiedyrskue i Hareløkkerne med hesteracekonkurrence

Familiedyrskue i Hareløkkerne med hesteracekonkurrence

Arrangørerne håber, at der vil blive vist mange forskellige hesteracer frem ved familiedyrskuet 8 juni.Foto: Mads Christoffersen

Af Charlotte Berg,
driftslwswe Bornholms Travselskab

Pinseørdag, 8. juni fra 10-16 er der Familiedyrskue på Bornholms Brand Park arrangeret af 4H Bornholm, Bornholms LandboUngdom og Bornholms Travselskab. 

Dagen bliver fyldt med oplevelser for hele familien et lille udpluk er bil- og maskinudstilling, konkurrencer, opvisninger, maskinudstilling og hestekvadrille. Der bliver ponytrav, folkerace, motorcykler, politihundeopvisning, parkouropvisning, boder og stande, fjerkræudstilling og meget mere. 

For de mindste børn er der kæphesteløb, trædyrsmaling, indianertelt, guldgravning, pedaltraktor, hoppeheste og børnedyrskue. 

På børnedyrskue kan alle børn udstille deres dyr og deltage i Dyrenes Parade. Der bliver også mulighed for overnatning tilmelding til dette er senest 24. maj. Læs mere på Bornholms LandboUngdoms facebookside. Vi håber at mange børn vil have en hyggelig weekend med deres dyr.

Den populære Bondedyst er naturligvis også på programmet.   Her deltager forskellige inviterede hold i sjove konkurrencer.

En nyhed i år er også raceheste mønstringskonkurrence. Her håber vi at mange forskellige racer vælger at deltage.

Så alt i alt bliver det en herlig dag for hele familien.