Til lykke til højskolen med den nye forstander fra en der kender ham

Til lykke til højskolen med den nye forstander fra en der kender ham

Billedtekst: Allan Gardersøe er medlem af Guldborgsundlisten, der i øjeblikket besætter borgmesterposten i kommunalbestyrelsen. Herfra er dette foto af den nye højskoleforstander lånt.

 

Blandt 29 ansøgere har Bornholms Højskole i dag udpeget den 60-årige Allan Gardersøe fra Guldborgsund som nye forstander med tiltrædelse 1. juli.

Allan Gardersøe sagde her til formiddag i Regionalen, at han er glad for, at den chance for at bosætte sig på Bornholm meldte sig, og at han fik jobbet.

Han er på Bornholm ikke noget helt ubeskrevet blad, idet projektmager Kirsten Juni, Arnager, har arbejdet sammen med ham i Guldborgsund Kommune.  Her fortæller Kirsten om den nye højskoleforstander:

Kirsten Juni

"Jeg kan starte med at ønske Højskolen til lykke med deres valg af Allan Gardersøe som forstander. 

Han er både kompetent og nem at arbejde sammen med.

Jeg kender Allan som leder af en musikskole, der havde meget høj kvalitet, og som virkelig evnede at finde elevernes talenter og at gøre dem endnu dygtigere. 

Desuden har han med succes stået for et meget spændende dannelsesprogram for borgerne i Guldborgsund Kommune - Bobleriet.

Han møder folk med stor åbenhed og lydhørhed og er meget nem at arbejde sammen med. 

Jeg har arbejdet meget sammen med Allan i de syv år, jeg var i Guldborgsund, mest ved vores internationale samarbejde med Rostock. Bl.a.:

Koncert på den meget smukke Gedser Station med Norddeutsche Philharmonie (75 musikere) med næsten 700 tilhørere

Musikalsk indslag fra musikskolen ved indgåelse af venskabsbyaftale ved 25 året for murens fald ombord på færgen mellem Gedser og Rostock

Korindslag ved halvårsmøde med turismeaktørerne."