Stor efterspørgsel udløser to ny sommercamps på NaturBornholm

Stor efterspørgsel udløser to ny sommercamps på NaturBornholm

Foto fra NaturBornholms hjemmeside
NaturBornholm meddeler: På grund af den store efterspørgsel har vi valgt at lave en ekstra sommer camp. det bliver allerede fra på tirsdag altså den 21-07. Så man skal være hurtig hvis man vil nå at tilmelde sig.

Gratis sommercamp for bornholmske børn mellem 7 og 12 år.
Kom på en 4 eller 5 dages tidsrejse, afhænger af om det er uge 30 eller 31, med jordskælv, levende dyr, bålmad og meget mere, igennem Bornholms 1,7 milliard år gamle historie.
I urtiden vil I bl.a. høre om bjerge, jordskælv magma og få lov til at save i sten.
Tilbage i juratiden hvor dinosaurerne levede, skal I lave fodaftryk i gips, kigge på ægte dinosaur knogler, og hvis I tør holde en slange eller en skildpadde!

I istiden vil I få fortalt om hvorfor Bornholm ser ud som den gør i dag, vi skal lave mad over bål og smage på myrer! OBS!!! Istiden kommer kun til at være med i uge 31.
De sidste 2 dage vil omhandle nutiden, hvor vi skal fodre fiskene i vores akvarie, fange og snakke om kryb og kravl på land og i vand, samt kigge og måske holde nogle af vores dyr i naturværkstedet!


Praktisk info:
Sommercampen er gratis og foregår i uge 30 og 31 det er fra 10-15, tilmelding er påkrævet da der kun er et begrænset antal pladser.
Børnene skal selv medbringe madpakke og drikkedunk.
Der vil blive serveret en forfriskning (juice og frugt) hver dag, samt lavet lidt mad på bål nogle af dagene.
Derudover vil børnene få en kasket, notesbog, dinobog, fangstlup samt ting de selv har lavet fra diverse aktiviteter.