SPAR Aakirkeby bliver grønnere og mere klimavenlig
En tidsvarende og moderne købmandsbutik skal være grøn, bæredygtig og belaste klimaet mindst muligt. SPAR Købmanden i Aakirkeby går foran og er igang med en gennemgribende grøn energirenovering og udskiftning af gamle køle- og fryseanlæg.
I følge SPAR Købmand Egon Jensen er investeringer i nye montrer en gevinst på alle parametre. Særligt er det et ønske om et grønnere og klimavenligt regnskab. Der stilles flere krav fra samfundet og kunderne - men for Egon er det også et personlig mål at bidrage til et bedre klima. Hans egen familie er også meget klimabevidste og klimabelastningen har betydning for, hvor de køber dagligvarer. SPAR Aakirkeby sender f.eks. alt pap og emballage fra butikken til genbrug.,
Der bliver installeres 14 nye montrer som både kan køle- og fryse. Det giver en stor fleksibilitet og flere muligheder for at indrette butikken. De nye montrer er lavere og det giver en bedre arbejdshøjde for personalet. De lavere montrer er også mere kundevenlige. Egon har bemærket, at særligt ældre kunder har haft besvær med at nå varerne i de gamle dybe montre. Nu er det problem løst.
Fotos: Egon viser en af de nye opretstående kølere. Fotograf Mads Kristoffersen
Der bliver også opsat 2 nye kølere i Grøntafdelingen og der bliver sat mindre kølere op, som øer i butikken med specialtilbud, tapas og delikatesser.
De nye køleanlæg er freonfri og meget mere energieffektive. Klimaregnskabet er langt bedre og forventningen er at der hver måned spares 10.000-vis af kroner på el og forsikringer.
Egon forventer, at de nye montre er færdiginstallerede på onsdag og han glæder sig til at tilbyde kunderne en butik med nye og klimavenlige rammer.
Bemærk SPAR Aakirkebys sommeråbningstider fra kl. 7.30 til 21.00 alle ugens 7 dage.
.