Sne i Almindingen

Sne i Almindingen

Solen kaldte søndag eftermiddag, selvom det blæste koldt fra nord, men der var læ i skoven, så vi valgte den hyggelige tur via Puggekullekær og Rokkestenen.

Flere steder var jorden hvid - ikke på grund af blomstrende anemoner, men fordi der lå sne på skyggefulde steder! Et overraskende syn.

  

En rigtig fin tur, hvor vi mødte en del andre, som havde fået samme tanke: Vi gik sammen - hver for sig!

I tilgift fik vi en sjælden oplevelse: På en mark vel 150 m fra landevejen ved Vallensgård stod ca. 50 traner. På afstand så det ud, somom de svævede, for man kunne ikke se de lange, tynde ben........... Det lykkedes også at få et billede, da de lettede og fløj ned mod mosen.

  

Har du "brugt" naturen denne søndag? Den kommer ikke til dig, så du må selv afsted, og ikke mindst i en coronatid har vi brug for at komme ud!