Skulpturen ved Præstedammen viste sig at være en “fisker”

Tekst &nfoto:  Betina Bryrup Pedersen

Søndag aften, da min mand og jeg gik tur, passerede vi Præstedammen som så mange gange før. Jeg ville vise min mand den skønne bænk, som 7.a har lavet, men det var noget ganske andet, der fangede vores blik.

Ved vandkanten stod, hvad vi først troede var en skulptur. Det kunne jo sagtens være at nogen havde placeret en sådan. Vi stoppede op og kiggede på den. Det var ikke en skulptur, men et ægte eksemplar af en fiskehejre, som stod helt stille. Det gjorde vi også. Det var tydeligt at se, at den holdt godt øje med vandet i dammen – samtidig med at den lige skelede over mod os, for at se hvad vi lavede. Ganske forsigtigt ”fiskede” jeg min mobil op af tasken, for tænk hvis man kunne få et godt billede af fangsten. Eller måske en video. Biler kørte larmende forbi, men det lod ikke til at distrahere den. Jeg tog et par hurtige billeder og tændte for videoen. Men en video uden bevægelse er der ikke meget ved, så I må nøjes med billederne. Det var os der først gav op. Vi efterlod fiskehejren i fred og ro. Mon ikke den fik hvad den kom efter? Der er vist masser af småfisk i søen.

Hjemme i min egen have har jeg sørget for, at der er en bred stribe af græs, som får lov at vokse vildt. Jeg har såmænd også strøet en hel del blomsterfrø – som ikke rigtig er blevet til noget. Men mine høns er særligt glade for denne stribe. De elsker at gå rundt netop her og finde en hel masse gode ting. En gang imellem stikker der et hoved op fra græsset. Hønen strækker hals for at få fat i græsfrøene øverst på akset. Så i stedet for en blomsterstribe til bierne er det blevet en legeplads for hønsene. Men det gør ikke så meget. Jeg har hegnet mine højbede ind med net hele vejen rundt – for ellers vil de helt sikkert også gerne hjælpe mig med at rokere rundt på både løg og gulerødder.