Shubberne tog navneforandring ved koncerten i Ekkodalen

Shubberne tog navneforandring ved koncerten i Ekkodalen


Foto: Stående modtog Shubberne publikums hyldest, da de erklærede, at de havde taget navneforandring. Det ses på det øverste foto, mens man her ser gruppen i aktion under et af deres kendte numre. Det samme på billedet nede i artiklen.    Foto: Mads Kristoffersen

 

Jeg glemte meget ujournalistisk at få det opklaret, og derfor ved jeg ikke om det var en spøg, leveret til lejligheden, men ved afslutningen af koncerten med bl.a. tidligere medlemmer af legendariske Shu-Bi-Dua i aftes i Ekkodalshusets have erklærede en af de “gamle”, at man havde besluttet at droppe navneforvirringen og i fremtiden vil optræde under navnet “Shubberne”.

Det blev en helt igennem helt fantastisk koncert med humør og energi,  så det har måttet kunnet høres langt-langt fra Ekkodalen. Men de holdt inde ved godt 10-tiden, så der har ikke været noget med “musik til ulempe”, som det hedder i politisproget.

 

Artiklen fortsætter under billedet

Humørsprederne fra gruppen, nye som gamle, gav den hele armen med fortrinsvis gamle Shubiduanumre, højt humør og en fantastisk kontakt med det store og meget glade publikum, der siddende på stolene var med på alle løjerne og skrålede med, når de mest kendte tekster var på programmet.

Da det var slut efter utallige ekstranumre, mødte jeg nogle, som fortalte, at de havde været med til to tidligere koncerter med Shubberne i Ekkodalen, og at de allerede havde bestilt billetter til en koncert til næste år, selv om der endnu ikke er sat dato på!

Ved de foregende års koncerter har det været øsende regnvejr, men det kunne ikke dæmpe gemytterne, fortælles der. At det så var en lun sommeraften, der skulle blive den tredje koncert til del, beklager ingen, og jeg vil tro, at vejret var med til at skrue op for en endnu større medleven fra publikums side.

Jeg vil ikke påstå, at jeg er en meget stor fan af rockmusik og pigtråd, men jeg måtte overgive mig til nogle højst musikalske herrer, flere af dem temmeligt oppe i årene. Men de kunne få det til at swinge i en grad, så en gammel jazzfan ikke kunne sidde eller stå stille. Måske også fordi jeg med årene har opdaget, at rock og jazz faktisk har noget meget essentielt til fælles: rytmen.