Op imod 1400 børnehavebørn fryder sig over den fantasifulde juleudsmykning

Op imod 1400 børnehavebørn fryder sig over den fantasifulde juleudsmykning

Billedet herover er fra gårsdagens særforestilling for Aakirkebys dagplejebørn med plejeforældre. foto: Mads Kristoffersen.

 

Hundredevis af institutionsbørn strømmer i denne tid til Aakirkeby sammen med deres pædagoger for at opleve den eventyrlige julestemning, der er skabt i AakirkeJULEby. Der bliver sagt ih og åh, og børnene bliver budt indenfor på det gamle bibliotek for at nyde medbragt mad og i øvrigt blive underholdt af nisserne. Bagefter er der et optrin i Aa Kirke, hvor kirkens personale underholder og synger. Det er sognepræst Birgit Friis, organist Jørgen Andersen samt kirkesanger Kamilla Hector, der sammen tryllebinder små-

Syte sørger for transport fra institutionerne til Rønne i et nært samarbejde med Aakirkeby Turistfart.

Man kan i øvrigt glædes over at se kolonner af gulklædte institutionsbørn, der sammen med deres ledere går rundt i byen og kigger på udsmykningen. De er - i hvert fald i samlet flok - rigtig gode til at orientere sig i trafikken og ikke gå over fodgængerfelter, før der er fri bane. Håber, at de tager denne gode færdselskultur med ind i ungdomsårene og senere voksenlivet.

I løbet af de første to uger i december ventes omkring 1400 børn til AakirkeJULEby. Derudover er der observeret pensionistgrupper, der ligesom børnene nyder byens fantasifulde juleudsmykning.

Et kig ud over kirken med de mange gulklædte børnehavebørn fra et af de mange optrin i Aa Kirke. Foto: Kamilla Hector.

Organist Jørgen Andersen, kirkesanger Kamilla Hector og sognepræst Birgit Friis sørger for børnenes underholdning i Aa Kirke. Foto: sw