Lokal sangfugl optræder ved  Retro Byfesten på Torvet i Aakirkeby

Lokal sangfugl optræder ved Retro Byfesten på Torvet i Aakirkeby

Foto herover Mathilde Byder byder på sangoptræden til Retro Byfesten den 20. juli

Siden Blomsterfesten i Aakirkeby afgik ved en stille død, har SYTE, den lokale turist og erhvervsforening, arrangeret det, man kalder Retro Byfest.

Den finder i år sted lørdag den 20. juli fra kl. 11 til 22 på Torvet i Blomsterbyen og rummer mange af de mest populære punkter ved Blomsterfesten.

Aakirkeby Idrætrsforening (AaiF) står for boderne og hjælper til med mange forskellige praktiske opgaver. Der bliver “det muntre køkken”, fiskedam, sømblok, lodder, stigegolf, rafling, bob,”skyd på mål”, ponyridning,m.m

Og et af festens højdepunkter bliver nok, når den lokale sangstjerne, Mathilde Byder, optræder kl. 14.30. Mathilde var med i X-Factor i TV i vinter som en af fire sangfugle, der blev bragt sammen af dommer og coach Oh Land i gruppen ECHO. Hun bliver akkompagneret af en af musikerne, Frank Theilgaard-Mortensen fra det bornholmske danseorkester Heat Makers, der spiller op til brostensdans kl. 18.30. Orkestret spiller musik fra 50’erne og 60’erne.


Heatmakers spiller op til brostensbal på Torvet i Aakirkeby. Guitarristen Frank akkompagnerer tidligere på dagen den lokale sangfugl, Mathilde.

Udover at synge godt er 16-årige Mathilde i øvrigt kendt som en dygtig håndboldspiller i AaiF, hvor hele hendes familie i øvrigt er involveret.

Hele programmet for byfesten ses herunder: