Juletræssalget i Aakirkeby fortsætter i Bilenbergs Gård
Der er juletræer i alle mulige størrelser. Dog ikke helt så store som det, der pryder det nye Naturtorv i Aakirkeby.
Det er aftalt med ejerne af Julegård i Aaker, at VinlagretBornholm i Aakirkeby fortsætter med salg af juletræer fredag kl. 14-17 og lørdag 11-13. Her vil det også være muligt, at få træerne pakket ind i et net, så de er lettere at transportere hjem.
Det bliver også chancen for at forsyne sig med lækre vine til julemaden eller champagne til nytårsaften.