I Frankrig insiminerer de ænder for at få foie gras - i Doktordammen er en særlig andeblanding opstået helt naturligt

I Frankrig insiminerer de ænder for at få foie gras - i Doktordammen er en særlig andeblanding opstået helt naturligt

Der mangler lige en bornholmske politibetjent for at det skal give klare mindelser om den berømte plakat. Foto: Mads Kristoffersen

Fotos: Mads Kristoffersen

En Moskusand i Doktordammen har fået ællinger med en andrik af arten Gråand/“Vildand”, oplyser naturvejlederen Jens Kofoed, der indtil for et par år siden var ansat på NaturBornholm, men nu nyder sit otium. Han fortsætter:

- Det er ikke ukendt, at forskellige andearter kan hybridisere (og få ufrugtbart afkom), men det er alligevel lidt usædvanligt med denne kombination.

Min informant hedder Erik Anton Kofoed, Nexøvej.

Han har observeret, at der var fire andrikker af arten Anas platyrynchos i dammen og en enkelt moskusandehun. Hun har nu ruget 14 ællinger ud! Så vidt vi kan tælle er tre af dem gået til, så der nu kun er 11 tilbage.

Erik følger udviklingen og prøver at passe på de små… Og andemor er, fortæller fotograf Mads Kristoffersen også mig øm om sine ællinger.

Jens Kofoed fortsætter: - Jeg har researchet lidt på fænomenet - og det er ikke ukendt at Moskusand og Gråand kan hybridisere. Faktisk "dyrker" man bevidst krydsninger mellem Moskusandrikker og Pekingandehunner (= A. platyrhynchos). Disse "mullards" (Gråand hedder Mallard på engelsk) har vist sig velegnede til en særlig delikatesse, nemlig foie gras!

Man må oftest inseminere ænderne - og så skal afkommet bare propfodre hvis man ønsker sig foie gras, som især i Frankrig er en eftertragtet delikatesse.

Andemor og hendes ællinger på vej hjem til Doktordammen og Chang af Pærsker, efter et besøg på græsplænen ved plejecenter Aabo, hvor der er så meget lækkert grønt græs og måske også lidt orm og snegle, som ænder plejer at fortære. Foto: Mads Kristoffersen