Hvem skal have Aakirkebyprisen 2020?

Hvem skal have Aakirkebyprisen 2020?

Formand for priskomiteen Niels Lohmann efterlyser nu indstillinger til Aakirkebyprisen 2020. Det kan være enkeltpersoner eller foreninger som kan komme i betragtning. Sidste år gik prisen, som de fleste nok husker, helt velfortjent til ildsjælene Peter Haase og Bjarne Westerdahl, der var idemændende bag projektet "Linjer i Landskabet".

AakirkebyPrisen er skabt for at hædre en borger eller personkreds/forening, som på helt frivillig basis har gjort en uegennyttig indsats til gavn og glæde for helheden i, eller omkring Aakirkeby. Prisen uddeles hvert år i august måned i forbindelse med Late Night arrangementet, eller et lignende åbent offentligt arrangement på Aakirkeby torv. Prismodtageren modtager udover anerkendelsen et beløb på kr. 2.000.

BEMÆRK sidste frist for skriftligt indsendelse af forslag til prismodtagere er den 15. juli til mail: nielo1963@gmail.com.

Aakirkebyprisens komite består af 5 medlemmer, som udpeges af Aakirkeby Borgerforening, SYTE, Aakirkeby Idrætsforening, Aktive Kvinder og Aakirkeby Pensionistforening.

Tidligere modtagere af først BlomsterfestPrisen og senere AakirkebyPrisen: Birthe Juel-jensen, Leif Aaby Svendsen, Hans Schouw Andersen (Slau), Jan Harvest, Kjeld Carlsen, Robert Johnsen, Poul Aksel M. Eriksen, Niels Peter Rasmussen, Preben Kofoed, Mogens Aggerholm, Arne Ipsen, Henning Nielsen, Jørn Erik Funch, Gerd Ipsen, Søren Wolff, Lars Funch Jensen, Bjarne Westerdahl & Peter Haase.