Grethe-Lis siger farvel til AakirkebyHallernes køkken

Grethe-Lis siger farvel til AakirkebyHallernes køkken

Grethe-Lis har i mange år været en institution i AakirkebyHallernes køkken. Hun har været ansat i 34 år, og alle kender hende bare som Grethe-Lis, der uden at gøre væsen af sig styrter rundt og sørger for, at tingene sker i den rigtige rækkefølge.

Nu er det slut. Hun trækker sig tilbage til en velfortjent pensionisttilværelse efter de mange års køkkentjeneste.

Den fungerende halinspektør, Marian Lundh har udsendt en lille meddelse til venner og forretningsforbindelser om, at man i morgen, torsdag,  kl. 9 byder på kaffe og wienerbrød i Hallernes cafeteria for at takke Grethe-Lis for de mange års imponerende indsats.