God stemning på fødevaremessen

God stemning på fødevaremessen

Baltic Food Messe, der tirsdag blev afviklet i Aakirkeby-Hallerne, blev som sædvanligt et hyggeligt møde mellem leverandører og de virksomheder i restaurationsbranchen, der var mødt op for at hente inspiration eller et par gode tilbud.

De ca. 90 stande bød på alt inden for fødevarer og catering, rengøring, elektronik og meget andet. Traditionen tro blev messen også brugt til at pleje netværk mellem de bornholmske virksomheder, og der lød en ivrig snak overalt i de to haller. 

Antallet af fremmødte var noget lavere end sidste år; flere af såvel fremmødte som stadeholdere mente, at det hovedsageligt skyldtes det sene tidspunkt for messen, der normalt ligger i marts. For mange af virksomhederne er sæsonen allerede skudt i gang, og de vigtigste beslutninger er taget.