Forudsigelse: Der bliver trafikkaos i Skovløkken på onsdag

Poul Aksel Eriksen er i sit es, når han er sammen med sine børnebørn, og her ses han sammen 
en håndfuld. Jeg har "tyvstjålet" billedet fra hans Facebook-profil. Det må man ikke uden tilladelse.
Men den håber jeg at få efterbevilliget.

Første gang jeg mødte ham var i midten af 1960erne, da min værnepligt i Flyvevåbnet på kasernen i Segen sang på sidste vers, og han kom fra rekrutskolen og skulle aftjene resten af sin værnepligt her på Bornholm.

Jeg bemærkede ham fordi han snakkede meget. Og på den specielle aakirkeby-dialekt, som måske i virkeligheden nærmest er ens for folk fra Sydbornholm, hvis de da i det hele taget betjener sig af det bornholmske sprog.

Nå, men Poul Aksel Munch Eriksen fik jeg et klart indtryk af uden egentlig at vide ret meget om ham. 

Om en uge fylder han 75 år. Det fejrer han på dagen, onsdag den 30. januar kl. 12-16, med åbent hus hjemme i Skovløkken i Aakirkeby. 

Jeg ville nok have holdt en tale, hvis jeg kunne komme til hans fødselsdag. Det kan jeg ikke, så derfor må jeg nøjes med disse ord på den nye AakirkebyPortal, hvis fremkomst må glæde den gamle murermestersøn.

Hans berøringsflade er meget stor, så der bliver nok både trafikkaos i gaden og trængsel inden døre i hans og Ingrids hjem..

Kommunaldirektøren
Da jeg for alvor lærte Poul Aksel at kende var han kommunaldirektør i Aakirkeby med en sund skepsis overfor alt, som kom fra Rønne. Det var i Birthe Juel-Jensens tid som borgmester, og i de første år boede Elly og jeg i Rønne og blev af kommunaldirektøren opfattet som nogen, der ikke kunne se ud over Snorrebakken. 

Det hjalp langsomt, da vi først flyttede til Bodernevej og senere etablerede os med butik i byen. Og jeg er lige ved at tro, at han efterhånden opfatter mig som en aakirkeby-bo, der både kan se til Rønne og længere ud i verden.

Poul Aksels far var socialdemokratisk medlem af Aaker Sogneråd, en respekteret en af slagsen, der havde den evne, som mange lokalpolitikere på Bornholm har og havde: at de kunne samarbejde med venstrefolk. Og omvendt.

Først skeptiker, så varm tilhænger
Jeg ved ikke, om Poul Aksel er socialdemokrat, men hans hjerte sidder placeret på det rigtige sted, og hans omsorg for andre er stor, ligesom hans sunde skepsis over for nye tiltag er det.

Det vil jeg lade ligge, men dog nævne, at da Sven-Erik Jensen og jeg i sin tid foreslog Birthe Juel-Jensen, at man skulle etablere det, der blev til NaturBornholm, så var Poul Aksel sikker på, at det ville blive en katastrofe for den lille kommune. Han var dog stor nok til senere at erkende, at det var en god idé, og han har også trofast været med til at sikre oplevelsescentrets eksistens med en prisværdig indsats på mange fronter.

Særlig bornholmsk lune
Jeg vil ikke her remse op alt det gode, man kan sige om Poul Aksel. Men kan ikke undlade at omtale ham som  taler ved festlige sammenkomster, hvor han har den specielle evne, at han kan sige nogle mindre flatterende ting om folk, der skal fejres, og få dem og hele forsamlingen til at klappe og synes, at han holdt en helt fantastisk tale. Det må være noget, der stammer fra hans særlige bornholmske lune, som jeg efter et langt liv på Bonholm har lært at forstå og sætte pris på.

Poul Aksel Eriksen er om nogen Mister Aakirkeby. Han har i mange sammenhænge kæmpet kampe for Byen Midt Inde i Landet. Bl.a. – og med held - for, at Aakirkeby ikke staves med bolle-Å.