Fin start på EU-valget på valgsted Aakirkeby

Fin start på EU-valget på valgsted Aakirkeby

Foto: Mads Kristoffersen

 

Der var fin tilstrømning til valgstedet i AakirkebyHallerne, da valgstyrer Aage Larsen åbnede valghandlingen.

Forinden havde man kaldt et par ventende vælgere ind for at kontrollere, at der ikke lå noget i valgurnerne, inden de blev forsvarlig låst af og forbliver det indtil afstemningen er slut kl. 20.

Der er to valgborde på afstemningsstedet i Aakirkeby, men nu kan man selv frit vælge, hvilken kø man vil stille sig op i. Det må have sammenhæng med, at der på valgkortet er en stregkode, der betyder, at de valgforordnede ikke som i gamle dage sidder med tykke protokoller med vælgernes navne og personlige oplysninger. Stregkoden gør, at man straks finder frem til vælgeren og at når vedkommende har fået stemmesedlen udleveret, er det registreret i valgbogen