Efterlysning gav resultat: Et bænkesæt er kommet tilbage til Søndre Byskov

Efterlysning gav resultat: Et bænkesæt er kommet tilbage til Søndre Byskov

Efterlysning gav resultat: Et bænkesæt er kommet tilbage til Søndre Byskov

Fornylig kunne Borgerforeningen i Aakirkeby glæde sig over, at faciliteterne i Søndre Byskov er blevet fornyet. Tidligere var der et halvtag med bænke, men det var efterhånden blevet temmelig tæret af ælde.

Kommunen bevilligede derfor som erstatning en bålhytte og tre borde/bænke-sæt, og der kommer rigtig mange og benytter faciliteterne, når det er godt vejr her om sommeren.

Forleden fik Georg Müller fra Borgerforeningen tidende.dk til at fortælle om, at to af de tre borde/bænke-sæt var forsvundet.

Det har givet resultat. Nu er det ene sæt kommet tilbage på den rette plads i skoven.

Men der mangler stadig ét sæt som det på billedet. Det er tydeligt mærket med BRK, så hvis nogen støder på det et sted, hvor det ikke hører hjemme, hører Georg Müller gerne nærmere.