Det Mobile Frivillighedskontor kommer til Aakirkeby

Det Mobile Frivillighedskontor kommer til Aakirkeby


Fra frivillighedskonsulent Birgitte Eybye, Bornholms Regionskommune, har vi modtaget følgende pressemeddelelse:

Det Mobile Frivillighedskontor er et rådgivningskontor til foreninger og frivillige om frivillighedsarbejdet, og tilbuddet er et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og paraplyorganisationen Frivillig Forum Bornholm, FFB. Vi byder på kaffe og te og småkager 

Med Det Mobile Frivillighedskontor ønsker vi at komme i dialog med foreningslivet omkring emner som fonds- og puljesøgning, lokalebehov, forsikringer og dagpengebestemmelser, samarbejde med andre frivillige og foreninger, samspillet med kommunen, sparring omkring bestyrelsesarbejdet, rekruttering af frivillige og hvad foreningerne i øvrigt har behov for at drøfte.

Derudover kan du høre om Frivillig Forum Bornholm, om deres opgaver, muligheder og tilbud i form af kurser mm for frivillige, vores frivilligportal www.frivilligbornholm.dk hvor foreningerne bl.a. kan annoncerer efter frivillige.

Hvem er vi:

· Birgitte Eybye frivillighedskonsulent, Bornholms Regionskommune, Birgitte.Eybye@brk.dk tlf. 56 92 60 56
· Niels Chresten Andersen, konsulent indenfor bl.a. fondssøgning og projektudvikling, Bornholms Regionskommune Niels.Chresten.Andersen@brk.dk tlf. 56 92 13 03
· Steffen Gerdes, formand for Frivillig Forum Bornholm scg@bofa.dk tlf. 24 93 90 55

Det Mobile Frivillighedskontor bevæger sig i foråret 2019 rundt på øen

Tid og sted:

· to 07-02-2019 i Aakirkeby kl. 15 til kl. 17.30 på Datastuen, Eskildsgade 15, Aakirkeby, indgang fra Biblioteksgården
· to 07-03-2019 i Svaneke kl. 15 til kl. 17.30 i Det gamle Rådhus, Storegade 24, 3740 Svaneke, lille mødelokale på 1. sal
· to 04-04-2019 i Allinge kl. 15 til kl. 17.30 i Kærnehuset, Kirkeplads 2, 3770 Allinge, lille mødelokale på 1. sal

Udover fremmøde på Det Mobile Frivillighedskontor, er du som altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon ved spørgsmål om frivillighedsarbejdet.

Viser det sig at der er et behov for Det Mobile Frivillighedskontor er planen at fortsætte tilbuddet til efteråret.

Glæder os til at se dig / jer

Mvh. Steffen, Niels og Birgitte


Indgang til det gamle bibliotek i Aakirkeby.