Den lille blå forårsbebuder på vej til at springe ud ved Risebækken

Den lille blå forårsbebuder på vej til at springe ud ved Risebækken

Blå Anemone blomster normalt i april før løvspring. Sådan kan man læse i diverse beskrivelser af denne herlige forårsbebuder. Men den Blå Anemone har ikke læst det. I hvert fald springer den ud i disse dage ved Risebækken her syd for Aakirkeby.

Hernede ved den bornholmske sydkyst er der en mindre bestand af blå anemoner, der hygger sig i det milde klima med træer på næsten alle sider. Så vidt vides er det som regel det første sted på øen, at den Bå Anemone viser sine smukke blomster.

Birthe Egebjerg, der bor længere oppe i land,  er nærmest nabo til Risebækken og på hendes tur i går ned langs det smukke vandløb med et lille vandfald, ikke så langt fra selve udløbet fik hun øje på Blå Anemoner, der dog endnu ikke var sprunget helt id. Men man aner tydeligt på hendes foto øverst, at der er en blå knop, som snart vil vise sig fuldt udfoldet.

Billedet herunder har jeg lånt fra Finn Hansens fremragende naturbeskrivelser, og vil man vide mere om Risebækken, er der her en henvisning til hans interessante ARTIKEL.