BornPro-elever var lige ved at gå i frø

BornPro-elever var lige ved at gå i frø

Billedtekst: Eleverne så ud til at hygge sig ved frøpakningen. Foto: Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Af Klaus H. Petersen
kampagneleder for Bornholmerblomster, Bornholm Landbrug & Fødevarer

I dag  fik Bornholms Landbrug & Fødevarer besøg af ca. 20 elever fra Bornholms Produktionsskole (BornPro). De skulle hjælpe med at pakke frøposer.

Eleverne fra Bornpro skulle hjælpe Bornholms Landbrug & Fødevarer med at pakke frøposer, som skal uddeles i forbindelse med kampagnen #Bornholmblomstrer.

Det summede af liv i lokalet og eleverne var flittige, som arbejdsbier og løste opgaven over alt forventning. Dagens målsætning var at pakke 500 frøposer. ”Eleverne havde næsten ikke tid til at holde pause og var meget optaget af, at løse opgaven. Det var en fryd at se deres arbejdsomhed og kampgejst” fortæller Klaus H. Petersen, som er tovholder for kampagnen #Bornholmblomstrer.

Eleverne skulle samtidigt høre om hvorfor de pollensøgende insekter har det svært i det moderne produktionslandskab og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. En hvedemark eller græsplænen i villahaven er som en ørken for en bi. Blomsterstriber, kan give de pollensøgende insekter noget at leve af. Målet er, at der skal udsås et areal svarende til 10 store fodboldbaner med blomsterstriber på Bornholm i 2019.

Første gang hvor lokale gratis kan afhente en frøpose med pollen- og nektarblomster til haven bliver til eventen ”Køer på græs” på Smørjeppegård, søndag d. 14 april fra kl. 11.00-14.00.

Se mere på denne hjemmeside

 

 

 

...