Alternativ parkering på Torvet i Aakirkeby
Nancy Schwensen fra Aakirkeby studsede en ekstra omgang, da hun så denne alternative parkering på Torvet, hvor to bilister efterlod deres køretøjer i parkeringsbåsene langs fortovet, som om der var skråparkering på stedet.
Såvidt vides har der faktisk været forslag om den form for parkering på Torvet, idet der så ville kunne holde flere biler end i dag. Men eksperterne har afvist muligheden, fordi det vil kunne medføre farlige situationer, når de skråt parkerede biler skal bakke ud i trafikken for at forlade parkeringsområdet.
Det lettere slørede foto skyldes, at det er taget med mobiltelefon gennem bilrude, mens dagens allersidste lys trods alt gjorde det muligt at få noget med på “filmen”.