Nyt redaktionsmedlem på Aakirkeby-Portalen: Jeg er lærer - Verdens vigtigste job

Jeg hedder Betina Bryrup Pedersen og de fleste af jer kender mig også som BB – mine første initialer som lærer. Min mand og jeg flyttede til Bornholm i sommeren 2006, efter at have boet 13 år i et villakvarter på Amager. Man bliver ikke ama’rkaner af at bo på Amager i 13 år, ligesom man heller ikke bliver bornholmer af at bo her i 14. Ikke desto mindre – så er vi her endnu. Og vi kan li’ det.

Vi havde en drøm om mere plads og højt til loftet. Jeg er bidt af en smuk solnedgang og elsker at kunne SE landskabet, vandet, horisonten. Jeg var sikker på, at jeg fik masser af tid til at skrive en børnebog, som jeg havde mange gode idéer til. Den er ikke rigtig blevet til noget endnu.

Må finde stjernestunderne
Jeg er lærer og jeg er stolt af at være lærer. Det er et verdens vigtigste job. Jeg plejer at sige, at børn er forskellige – derfor skal de ikke behandles éns. At være lige dér, hvor mennesker bliver til og læsekoden knækkes og høre en elev sige: ”Nårh – sådan, nu forstår jeg det”, kan ikke beskrives med ord. Man skal simpelthen være der. Man skal ha’ prøvet det. Jeg plejer også at sige, at der er to måder at komme ind i en klasse på. Man kan skælde de fire elever ud, som hænger i gardinerne. Eller man kan rose de 22 elever, som rent faktisk sidder og er klar til undervisning. Det er lettere sagt end gjort, men det er min tilgang til undervisning og dannelse. Der er INGEN, der nogensinde er blevet bedre af at blive slået oven i hovedet med alt det, de ikke kan. Derfor må man vise vejen og finde den sammen med eleven. Og her handler det om at finde de små stjernestunder. Alle de gange, hvor eleven er lykkedes med noget. Her er det også vigtigt at forklare eleven, at man tror på ham eller hende og forventer noget. For hvad er det egentlig, man viser, når man tror på og forventer noget af et andet menneske? Det er jo, at man holder af dem, og at de betyder noget. Det kan være noget af en balancegang at finde frem til, hvordan eleverne lærer tingene bedst. Og her skal der nogle gange tænkes ud af boksen. For hvis man gentagne gange har prøvet at slå et søm i med en banan, så kunne det jo være, at man skulle kigge i redskabskassen efter et andet værktøj.

Jeg har ofte sagt til lærerstuderende, at hvis du tror, at dét at være lærer bare handler om at forberede undervisningen og dernæst gennemføre den, så kan du godt tro om igen. De, som ikke tager sig af relationerne, det hele menneske, dannelsen – de slår sig på faget. Det kunne jeg også skrive meget mere om. Det må blive en anden gang.

Gik i skole med Erann DD
Sang og musik har altid betydet utrolig meget for mig og nogle af jer kan måske også huske så langt tilbage som til 70’erne og hvordan man i skolen havde tid til emneuger med teateropsætninger, hvor man skulle øve sig på replikker og sange. Her var jeg med til at digte min første sang: Heksens sang (og den kan jeg stadig huske). Jeg var også cirkusdirektør i en anden forestilling og da jeg skulle videre på gymnasiet foreslog min lærer, at jeg skulle søge ind på Skt. Annæ Gymnasium. Her sang jeg i gymnasiekoret under ledelse af Ebbe Munk. Jeg gik en klasse under Erann DD dengang han hed Hansen. Mange af de andre er blevet noget ved musikken og i mange år efter sagde jeg, at jeg ”bare” blev lærer. Sådan har jeg det ikke længere. Men jeg har altid sunget i kor. Jeg elsker at synge og danse. Det er så livsbekræftende. Det har mange jo også fundet ud af i denne svære tid, hvor Corona hærger som en usynlig fjende.

Vi finder hinanden i sangen
Aldrig har det været så populært at synge sammen. Vi finder hinanden i sangen. Og vi finder fælleskabet i alle de skønne tekster som de fleste kender – eller bør kende. De børn som vokser op i denne tid vil måske huske, at de var meget derhjemme sammen med mor og far og at vi sang sammen – på nettet og i fjernsynet. Sammen hver for sig. Og det faktum, at vi KAN være sammen – hver for sig, er jo i sig selv med til at gøre denne tid lidt mere udholdelig. Vi kan tale sammen i telefonen, men vi kan også vinke til hinanden på Skype. På den måde er det lidt nemmere at skulle holde afstand.

Jeg synger i ”Det Rytmiske Selskab”, som er et veletableret kor her på Bornholm. Vi har over 10 år på bagen og synger alt fra ”Dansevisen” over Michael Jackson, Abba og Beatles til jazz og svenske ballader.

Vores repertoire er meget varieret og vi er ikke bange for at prøve noget nyt. Vi har det fantastisk sammen og giver normalt et par koncerter i hver sæson. Det kan vi desværre nok ikke i dette forår.

Høns og kartofler af egen avlHvad er der ellers at sige om mig? Jeg er meget kreativ. Jeg skriver og maler og laver ting i beton. Elsker at gå og rode i min have. Jeg er tilhænger af biodiversitet uden at være fanatisk. Har høns i haven fordi det gi’r så meget mening og dyrker mine egne kartofler og løg samtidig med, at jeg hjælper bierne ved at så nogle særlige blomster. Dele af græsplænen bliver IKKE slået i år - af samme grund. Myrerne har det også ALT for godt i mit drivhus. De vinder på en eller anden måde hvert år.

Sideløbende med lærergerning og korsang har jeg skrevet tekster og sunget i en duo, som i begyndelse hed Blå Magi. Men nu hedder vi bare dét vi hedder, nemlig: Heine og Betina. Vores nummer ”Danse med dig” ligger ret godt placeret på dansktoppen på Fyn. Det vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.

Hold fast i at holde afstand – og hold dig munter. 😊

For en uges tid siden omtalte vi Betina Bryrup som sangskriver til en popsang, som for tiden huserer på Radio Aktiv i Svendborg, hvor den i adskillige uger har været nummer to.