Aakirkeby for livet - lad os gå sammen mod kræft

Aakirkeby for livet - lad os gå sammen mod kræft

"Stafet For Livet" er et arrangement som hvert år ved en festlig begivenhed landet over støtter kampen mod kræft.

I lyset af Søren Wolffs efterhånden lange sygdomsforløb har jeg oprettet et Aakirkeby-hold i håb om at rigtig mange har lyst til at være med. Holdet hedder "Aakirkeby for livet", og der er plads til alle uanset hvor gammel man er, hvad man tror på, hvem man stemmer på eller hvor man bor. Jeg har ikke selv været med før men glæder mig allerede.

Reglerne er meget enkle: Stafetten varer knap et døgn fra 31. august kl.12 til 1. september kl. 10, og i den periode skal holdet hele tiden have mindst én deltager på banen.

Det koster 100 kr. pr. deltager, og man melder sig til holdet direkte på Stafet For Livets hjemmeside, hvor der også er meget mere information om arrangementet. 

Mere information og tilmelding her


Der er flere måder at støtte projektet på. Mange hold har sponsorer, der donerer efter gennemførte omgange. Det skal vi selvfølgelig også prøve at få, hvis vi får samlet et stort hold.

Jeg håber at du har lyst til at være med og at vi kan få en rigtig god dag ud af en alvorlig sag.

 

Mange hilsner

Kim Bak

Aakirkeby.nu

Her finder du artikler og nyheder som vedrører hjemmesiden Aakirkeby.nu. 


Nyeste artikler