Aakirkeby datastue

Aakirkeby datastue

W O R K S H O P for digitale medier

Kære Venner.

Der er svigtende tilslutning til Datastuen i Aakirkeby. De nye medier tablets og smartphones overtager mere og mere af den digitale kommunikation. Det vil vi prøve at komme i møde.

Vi har før lavet nogle korte kurser i både IPad og Smartphone brug. I princippet fungerer det hele på samme måde, men i den praktiske brug er der forskelle.

En væsentlig måde at lære nye ting på er ”sidemands oplæring”. Man ser hvad andre bruger deres enheder til og bliver inspireret. Og man spørger ligeledes, om nogen kan hjælpe én med, hvad man nu måtte have af problem – og bliver hjulpet.

Vi vil lave noget vi kalder en WORKSHOP – for nu at sige det på ”dansk”. Du kan komme med, hvad du nu har af enhed, og hvad du nu har af problem. Hvis det er den ”gammeldags” computer vil det være en fordel, hvis den er bærbar, så du kan tage den med. Du BEHØVER ikke at have noget problem for at komme. Formentlig sker der altid noget interessant.

Vi vil gennemgå nogle generelle problemstillinger, som kunne være:

Streaming, hvad er det? Kan det blive aktuelt for mig?

Brug af enheder sammen med TV – til hvad og hvordan kan de bruges?

Brug af App’s i det daglige bl.a. køb af billetter, bliver det aktuelt for mig?    o.s.v.

og ellers bruge tiden på de problemstillinger, der dukker op, og de ønsker I har.

Lyder det ikke godt?

Ikke alle problemer vil kunne løses på stedet. Vi kan ikke være eksperter i alt. Men problemløsning er vi gode til. Så fra gang til gang skulle vi gerne komme videre med, hvad der nu måtte være.

Så hvad enten du har en IPad, en Iphone, en tablet (Android eller Windows), en smartphone (Android eller Windows) ELLER en god gammeldags computer er du velkommen

ONSDAGE 13-15

Første gang onsdag 23.01.19

Tag dit nemID med, det kan du få brug for.

Vi vil gerne vide, hvor mange der kommer den pågældende dag, så meld dig venligst til ved at sende en mail eller en sms senest samme dag til enten

Troels Jørgensen  tlf. 21 96 55 32, troelsmuj@live.dk        eller

Steen Trenckner tlf. 28 55 63 72, steentrenckner@live.dk

PS. Du må godt sige dette videre til andre, du tænker kunne være interesserede. 

Aakirkeby Datastue

Aakirkeby datastue ligger på Eskildsgade 15 med indgang fra Biblioteksgården

Mere om Aakirkeby Datastue