Aa kirke har fået sit navn fra de to åløb, der omkranser den, Læsåen og Grødby å.
Den ligger i det store Aaker landsogn ind til Aakirkeby, sådan at kirkediget danner
bygrænsen. Dette viser, at kirken oprindelig har været en landkirke ligesom Born
holms øvrige 14 romanske kirker. Byen og kirken ligger på en granitknold, hvorfra
man kører ned i det flade sydland mod Pedersker og Nexø.
Bornholm blev erobret og kristnet fra Skåne i 1070erne. Konge og ærkebisp lagde
deres kongsgårde og kirker øen rundt. De første kirker var uden tvivl af træ, men
årene omkring 1200 blev de erstattet af stenkirker. De lå frit og højt i landskabet
langs kysterne, bortset fra den anseligste af dem, Aa kirke. Som Bornholms hovedkir-
ke blev den lagt inde i landet, hvor vejene krydsedes, og hvor landstinget samledes
ikke langt fra kongens borg. Lilleborg. I Aa kirke mødtes gejstligheden til det årlige
landemode helt ind i 1700-tallet, selv om administrationens centrum da forlængst var
flyttet, først til ærkebispens borg, Hammershus, siden til Rønne.
Den beskedne købstad, der var vokset op omkring kirken og vejene, lignede er
landsby. Det var først med jernbanen fra 1900, at der kom liv i handelen. Men kirker
lå der, vældig i forhold til de lerklinede, stråtækte bygårde og synlig viden om. Navn-
lig det svære tårn. Her opbevaredes kirketienden, indtil denne funktion ble\
overtaget af den store magasinbygning på Hammershus.
Kirken var i middelalderen viet til Skt. Johannes (Døberen') og hed derfor Skt. Hans
kirke. Velnok en mindelse om, at det var lørdagen før Skt. Hans, at landstinget
mødtes. En forgyldt træfigur forestillende Skt. Johannes var opstillet i kirken indtil
1706, hvor en nidkær præst fik den begravet på kirkegården, fordi nogle katolske
krigsfanger under Store nordiske Krig påkaldte helgenen.
I daglig tale kaldtes kirken imidlertid endnu langt op i 1800-tallet for Kapitelskir-
ken. Navne er sejlivede. Indtil Roskildefreden i 1658 havde Lunds domkapitel haft
kaldsretten til kirken. Et minde herom findes på altertavlens to medaljoner, der viser
domkapitlets to segl. Det ene med dets værnehelgen Skt. Laurentius med risten, del
andet med risten alene.
Umiddelbart nordvest for kirken lå Kannikegaarden. Navnet skyldtes, at indtæg-
terne fra den bidrog til at aflønne en af kannikerne ved domkapitlet. Eftel
reformationen 1536 blev den præstebolig, indtil en ny præstegård blev bygget i 162]
syd for kirken, hvor den nuværende præstegård ligger.
Lige syd for kirken ligger Hospitalet. Et uanseligt rødkalket hus. Det er fra 1856
men har haft forgængere på stedet siden 1680. Ved den tid blev det middelalderligt
Skt. Jørgens Hospital flyttet ind til Aakirkeby fra Spidlegaarden nordvest for byer
ved Læsåen. Her boede de spedalske.
Kirkens gamle kirkegård bruges ikke længere til kistebegravelser, men der er beva-
ret mange gamle gravminder. I det nordvestre hjørne ved brønden ses skovrider Hans
Rømers grav. Det var ham, der i begyndelsen af 1800-tallet beplantede Almindingen
Den ny kirkegård ved Møllevej blev taget i brug 1906.
Tekst: Karsten Thorborg
Se meget mere her...
