Vi mennesker kan forlænge liv med diverse indgreb og reservedele - naturens andre "individer" sørger for, at reserverne er klar

Vi mennesker kan forlænge liv med diverse indgreb og reservedele - naturens andre "individer" sørger for, at reserverne er klar

På billedet herover ses et æbletræ af sorten Ritt Bjerregård. Det er godt i gang med produktionen af frugt, der kan sikre artens overlevelse. Under teksten et foto af lavendler, der for tiden levendegør historien om blomsterne og bierne - og endelig et foto af en staudes gule blomster, der har en særlig plads i vores liv. Den staude har fulgt os fra have til have i  næsten 50 år og giver mindelser om Rønnes navnkundige borgmester Niels Nielsen, der døde efter en enestående indsats for sin by. Han var borgmester fra 1917 til sin død i 1942.

 

Når naturens individer, fx et æbletræ, får alvorlige skavanker går det til grunde, men har sørget for at der var frø til reproduktion.

Når vi mennesker fejler et eller andet, er videnskaben parat med diverse indgreb eller nye reservedele både til forlængelse af livet og til at gøre det mere behageligt.

Jeg er udstyret med en ballon i hjertet fra for 17 år siden, briller siden jeg var 12, kunstige tænder, en ny linse på det ene øje og snart også et par høreapparater. Jeg mangler knæ og hofter, men har ikke nogen drøm om, at det bliver nødvendigt at udskifte dem.

I øjeblikket deltager jeg i et videnskabeligt forsøg, der måske kan fjerne kræften fra mit skelet. For får år siden ville dødsdommen være blevet skrevet over mit liv. Nu kan det måske forlænges med et uvist antal år på grund af lægevidenskabens fantastiske landevindinger.

Jeg ville ønske, at lægevidenskaben havde gjort samme store fremskridt indenfor demenssygdomme. Men det lader vist desværre vente på sig, er måske også meget mere kompliceret end kræftsygdomme. Min stakkels kone er ramt af voldsomt fremskreden Alzheimers demens, og jeg aner ikke, hvilken glæde hun har af livet. Hver gang jeg besøger hende på Sønderbo i Rønne spekulerer jeg over, hvad hendes mimik måske kunne fortælle mig, og hvad hun tænker. Til tider er jeg ikke helt sikker på, at der foregår noget, men da hun ikke kan give udtryk for noget som helst, håber jeg, at det, der måtte ske i hendes hjerne, er nogenlunde behageligt. Efter hvert besøg forlader jeg hende med triste tanker, men med taknemmelighed over mere end 50 års rigt samliv.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler