Urimelig nedskæring: Tilskud til tandpleje faldet fra 45 til 18 procent

Billedtekst: Uddrag af en plakat, som Tandlægeforeningen har ladet udarbejde.

Jeg har før været heldig at få optaget læserbreve i diverse landsaviser. Forleden efter tandlægebesøg forsøgte jeg mig med Politiken. Men efter et par dage kom det retur med besked om, at de får alt for mange kvalificerede læserbreve til den begrænsede plads. Overvejede at forsøge en anden landsavis, men opgav og tænkte, at det måske kan være ligeså godt at forsøge via min daglige platform her på Set fra Præstedammen.

Min tandlæge siger, at hendes forening, Tandlægeforening, har forsøgt at råbe medierne op, men nærmest forgæves, og måske er det derfor, at mit læserbev heller ikke er interessant, selv om langt de fleste voksne jo går til tandlæge. Og man kan jo stille spørgsmålet, hvorfor der gøres forskel på, om vi lider af en tandsygdom eller en hvilken som helst anden form for dårligdom, der kræver lægelig behandling.

Så her er mit læserbrev, som jeg håber, at mange vil dele, sådan at det også når det det christianborgske miljø:

Urimelig nedskæring af tilskud til tandlægeregningen
Parodontose eller paradentose kan bl.a. føre til Alzheimers Demens og diabetes (sukkersyge).

Det første fremgår af en netop offentliggjort forskningsrapport fra USA, det sidste har åbenbart været kendt viden i længere tid.

Bl.a. på grund af disse opdagelser kan det synes underligt, nej forfærdeligt, at tilskud til tandlægebesøg i de senere år er blevet beskåret så voldsomt, at voksne i dag faktisk kun får 18 procent i tilskud.

Jeg er ked af at skulle skrive det, men en af de store syndere er den seneste socialdemokratisk ledede regering, der i 2013 ad to omgange skar 300 millioner kroner af tilskuddet til voksenbehandlingen hos tandlægen.

I 1980 var egenbetalingen 45 procent, fremgår det af en pressemeddelelse fra i fjor fra Tandlægeforeningen. I Schlüter-regeringens tid begyndte man at angribe dette.

Og resultatet er måske bl.a., at min kone, der led voldsomt af parodontose, i dag sidder umælende i en kørestol, ramt af Alzheimers for et par år siden.

Der kan ikke gøres noget ved min kones situation. Det er for sent, men man kan måske, hvis der sættes ind med større tilskud til tandplejen, forhindre kommende tilfælde af den modbydelige sygdom - og ikke at forglemme bl.a. også diabetes.

Jeg har det seneste års tid hørt flere og flere bekendte beklage sig over høje tandlægeregninger. Og de fleste tror vist, at det skyldes urimelige forhøjelser af tandlægernes honorarer. Men sagen er altså, at synderen er Folketinget, hvis medlemmer ellers så ofte taler om folkesundhed og forebyggelse.

Hvis min kones sygdom var blevet forhindret bl.a. med den medicin, der nu menes at kunne stoppe udviklingen af Alzheimers, ville hun ikke være den økonomiske belastning for kommunen, som hun er i kraft af al mulig - og enestående - bistand fra det offentlige. Men det er jo en kommunal udgift, og ofte er holdningen i Folketinget, at kommunerne har masser penge, men bruger dem forkert. Desværre er min opfattelse, at mange i Folketinget slet ikke forstår, hvor hårdt trængt kommunerne er.