Ungdommen morer sig på Præstedammens alt for tynde is

Ungdommen morer sig på Præstedammens alt for tynde is

Jeg skal gerne erkende, at jeg blev noget nervøs, da jeg her i formiddag observerede en flok unge, der muntrede sig på isen på Præstedammen. Det har kun frosset et par dage, de seneste godt nok med hård nattefrost, men jeg tvivler på, at isen har opnået en tykkelse på de 13 centimeter, som der skal til før myndighederne erklærer isen for sikker.

Men de unge boltredesig  - løb frem og tilbage fra kyst til kyst, og nogle hoppede på isen, så den må jo kunne bære, selv om den næppe har nået de "lovpligtige" 13 centimeter.

Der er dog fortsat grund til at advare mod uforsigtig optræden på isen på øens damme og søer. Nogle er dybe, bl.a. Præstedammen, og vandet under isen er koldt.

Ænderne kan med lethed gå hen over isen. Der vægt er jo noget mere beskeden end de unges. Men i den forbindelse vil jeg gerne mane til, at når man bevæger sig ud på isen, så at undlade at genere ænderne, der har det hårdt nok, når der ikke er vand til dem.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler