Tur ved Læså og 17.700 opskrifter på ramsløgpesto

Tur ved Læså og 17.700 opskrifter på ramsløgpesto

Heli og Thomas og deres tre søde børn skulle ud og nyde det gode vejr i weekenden, så de tog en tur til Læsåen og har sendt en lille billedreportage i retning af Præstedammen.

Ved Læsåens bredder stødte de på massevis af fine lysegrønne ramsløgsplanter, lige til at plukke og tage med hjem til aftensmaden, hvis man ellers kan lide smagen, og det kan den lille Rønne-familie vist.

Så hvis man gerne vil have frisk ramsløg til at smagsforstærke mad med, så er det tiden at gå på jagt nu langs de bornholmske vandløb, hvor denne indslæbte plante forlængst har etableret sig i så rigelige mængder, at man er meget velkommen til at plukke alt, hvad man har lyst til. 

Om ikke så længe vil der være flere steder på øen, hvor ramsløgsduften i den grad breder sig, at jeg tror selv de, der kan lide grøntsagen, kan få nok. Og endnu senere kan man se et hvidt tæppe af de smukke blomster, som har en betydeligt blidere duft end. bladene.

Hvis der blandt læserne er nogen, der søger en passende opskrift på ramsløgpesto, så kan de bare at google ordet, og der er henvisninger til 17.700 forskellige opskrifter at vælge imellem.

 

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler