Tre vidt forskellige, men dejlige musikoplevelser i Aa Kirke - på blot en uge

Tre vidt forskellige, men dejlige musikoplevelser i Aa Kirke - på blot en uge

I den forløbne uge har jeg været til tre vidt forskellige musikalske oplevelser i Aa Kirke. Allesammen gjorde godt og som var med til at give sådan en som mig indtrykket af, at jeg ikke er alene i Verden. Der er altid musik, velklingende og dejlig. Og så er der det ved Aa Kirke, at den har en akustik, der klæder al slags musik, fremhæver den og giver den ekstra liv.

Første oplevelse var Rønne Byorkester, der spillede under ledelse af den nye dirigent, Villum Hansen. Det er mange år siden, jeg sidst har hørt orkestret. Men det var et dejligt genhør, selv om det var et helt andet repertoire, jeg har kendt orkestret for.

 

Så kom den fantastiske oplevelse med Det Rytmiske Selskab, der under ledelse af en humør- og energibombe af en korleder og pianist Henriette Engelhart gav en forrygende koncert forleden.

Og i dag så var turen kommet til kirkens eget “Vi synger december ind” efter at man først have gjort det på Torvet under ledelse af sognepræst Birgit Friis. På Torvet var der rekordmange mennesker. I kirken kunne der have været plads til enkelte flere. Og de, der ikke kom, ved ikke, hvad de gik glip af. Her optrådte Familiekoret ved Aa Kirke, kirkesanger Kamilla Hector, Dorte Andreas (orgel og sang), Karin Bienz på tværfløjte og organist Jørn Andersen, der vistnok var leder og tilrettelægger af det meste. Det var en helstøbt oplevelse med flere overraskende optrin og fantastisk musik og sang. Og så har en grønlig stjernehimmel i korets hvælvede loft for første gang set dagens lys.

Aa Kirke er et fantastisk sted at holde koncerter. Det gav denne uge tre rigtig gode eksempler på. Og vi tilhørere skal blive mere fortrolige med at det at klappe en kirke. Det lyder også godt her i den gamle middelalderkirke!

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler