Tid til at Indskrive børn til børnehaveklasserne
Billedet herover viser et udsnit af forsiden af Regionskommunens hjemmeside, hvor indskrivning af børn til skolen har sin egen boks.
I perioden fra 7. januar til 1. februar 2019 skal forældre til børn født i 2013 (enkelte fra 2012, formentlig hvis de har fået udsat skolestart) med Nem-ID gå på nettet og indskrive deres børn, hvad enten de skal gå i Folkeskolen eller en af øens privatskoler.
Forældrene skal oplyse deres ønsker for børnene skolegang. De kan også søge om udsættelse af skolestarten eller anføre hvis der er brug for specialtilbud.
Forældrene skal gå på kommunens hjemmeside: brk.dk, hvor der på forsiden er en boks med skoleindskrivning 2019/2020. Her klikker man sig videre til skemaet, der skal udfyldes. På samme hjemmeside kan man i øvrigt finde yderligere oplysninger om skoleindskrivningens muligheder.
I øvrigt er der her i den kommende tid mulighed for at besøge Folkeskolerne rundt om på øen, hvor der holdes åbent hus-arrangementer. Datoerne var annonceret i Rytterknægten fra forrige uge. På Hans Rømer Skolen i Aakirkeby finder dette arrangement sted torsdag den 17. januar kl. 15.00-16.30