Tanker om forår (tulipaner) og vinter ("paradigmeskift")

Tanker om forår (tulipaner) og vinter ("paradigmeskift")

Disse tulipaner nikker måske på sidste vers, men er alligevel smukke, indkøbt for nogle dage siden, dels for at få lidt forår ind i stuen, dels for at glæde Elly. Og mig selv. Jeg ved ikke om Elly stadig glædes ved synet af blomster, men før hun fik Alzheimers kunne hun sammen med mig bruge lang tid til på denne tid af året at gå rundt i haven og se, hvordan ikke alene erantis og vintergæk, men også dorthealilje, krokus og påskelilje stikker deres spirer op ad jorden.

Desværre  er Elly ikke hjemme til at nyde synet af foråret i den gamle vase på spisebordet.

I går måtte hun endnu en gang indlægges med en lungebetændelse, men forhåbentlig og tilsyneladende en mere mild udgave af sygdommen end i begyndelsen af januar.

Jeg var med hende under den gode, menneskelige behandling, vi oplevede på skadestuen. Der blev taget prøver og røntgenbilleder. Og der blev taget hensyn, også da vi endelig kom op på afdelingen, hvor de tog pænt og omsorgfuldt imod hende.

Skal de velintegrerede sendes hjem?
Undervejs blev Elly undersøgt af en ung kvindelig lægestuderende med nydeligt hvidt tørklæde, formentlig af arabisk herkomst. Meget sød, meget omsorgsfuld og også professionel. Dertil formentlig meget velintegreret. Jeg kunne ikke lade være at tænke på, om det er sådan en som hende, som regeringen, Dansk Folkeparti og også Socialdemokratiet ønsker at sende hjem, når og hvis der er fred i hendes land.

Jeg kommer også til at tænke på, om det er nogle af de søde medarbejdere i hjemmeplejen med fremmed herkomst, der skal sendes ud af landet. Det er jo lige før man kan få det uhyggelige ønske, at der aldrig bliver fred, hvor de kommer fra.


Elly i sygesengen på Bornholms Hospitals modtagelse, hvor hun bl.a. blev undersøgt af en sød,
dygtig og tilsyneladende velintegreret lægestuderende af arabisk herkomst. Skal hun sendes hjem?

Vred og frustreret
Jeg er så vred og frustreret over den beslutning om det såkaldte paradigmeskifte, at min tillid til menneskelighed og fornuft blandt dem, der for tiden danner flertal i Folketinget, kan ligge på et meget lille sted. Det er jo ikke fornuftigt at sende folk, der er velintegrerede, hjem, når vi har brug for deres arbejdskraft, og det er heller ikke spor menneskeligt, at tvinge dem tilbage til en kultur, som mange her i landet foragter.

Dertil kommer, at den store opblomstring af det, som DF var de første til at vende sig imod, nemlig unge fanatiske muslimer, jo formentlig delvis skyldes vores egen dumhed: deltagelse i diverse krige i muslimske lande, bl.a. baseret på mere eller mindre lovlige beslutninger. Hver gang vi med vores deltagelse har været med til at dræbe én muslimsk kriger, er der formentlig kommet ti nye, der er parat til at ofre livet mod de vestlige “sataner”.

Mon de ved, hvad det betyder
Og oven i alt dette, så tror jeg ikke, at dem i Dansk Folkeparti, der startede med at kræve paradigmeskifte, ved hvad ordet betyder.

Jeg googlede lige ordet for at få den præcise forklaring: en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge.

Jeg ved ikke, hvorfor Socialdemokratiet tilslutter sig den ene uværdige og umenneskelige beslutning efter den anden. Men har efterhånden opfattelsen af, at det skyldes, at man vil forsøge at sikre DF’s opbakning til en socialdemokratisk regering efter valget.

Når jeg kigger på tulipanerne på billedet, bringer det forår i mit sind, men når jeg vender tilbage til den aktuelle politiske situation, er der stadig kold vinter.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler