Store dele af kirkegården i Aakirkeby udlagt til at klare sig selv

Store dele af kirkegården i Aakirkeby udlagt til at klare sig selv

Det er en del år siden, at det blev besluttet, at kirkegården på Møllevej i Aakirkeby skulle ændres, således at tiloversblevne arealer skulle indrettes som naturområder med mere eller mindre uberørt beplantning.

Det er en langsom proces, og siden er der kommet en meget aktuel diskussion om biodiversitet og at flere og flere områder, som er blevet passet med græsslåmaskiner og andre midler, skal have lov at ligge hen og vende tilbage til mere naturlige former.

Sådan har man også valgt at gøre på dele af den ældste kirkegård, hvor græs og vilde planter får lov at udvikle sig naturligt, mens der slås græs langs med stierne og rundt om de gravsteder, der er tilbage. En del sten fra grave, der ikke mere vedligeholdes af familierne, er blevet samlet i større grupper.

Kirkegården er stadig et hyggeligt og fredfyldt sted at komme, uanset om man kommer for at mindes en eller flere pårørende eller bare har lyst til en spadseretur, hvor man kan lade tankerne fare.

En del fugle og også enkelte harer har fået øjnene op for mulighederne på kirkegården. En gang imellem kan det gå lidt for meget ud over nyplantninger på gravsteder, men haren på Mads’ foto var nu godt tilfreds med det, den kunne æde på et areal, der tidligere var en velplejet græsplæne.

 

 

 

 

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler