St. Bukkegård i Aaker - nu med 13. generation som ejer

- Jeg er født  18. februar 1941 på St. Bukkegård i Åker Sogn, 50. selvejergård. Jeg er nummer to af fire drenge. Sådan skriver Erling Kofoed, der i dag bor i Hjørring sammen med sin hustru, bl.a. i en lan beretning om Bornholm, hans slægtsforhold og en hel masse andre ting.

Han har overladt sin beretning til mig, og jeg vil med jævne mellemrum tage afsnit fra den og bringe dem her, sammen med diverse billeder, som Erling Kofoed har indsamlet.

“Min mor har altid sagt, at hun har børn af to generationer. Det er der vist meget rigtigt i, for Viggo og jeg er fra krigens tid og Aksel og Iver er fra den tid, hvor der var lidt mere at gøre godt med.

Min far var 11. generation, og Viggo har ført traditionerne videre som den 12. i rækken og drevet St. Bukkegård gennem 41 år.

I 2007 har hans søn, Jens Kofoed, overtaget gården, som nr. 13, men Viggo residerede der stadig i stuehuset i 2011, men er nu flyttet til Aakirkeby.

En vejsten ved indkørslen har indhugget 50 (selvejergårdnummeret). Stenen har kun toppen over vejbanen, så tallet kan ikke ses.

Gården er en gammel slægtsgård og har været i slægtens eje tilbage til 1689.

Erindringer af Erling Kofoed  

Alle har en historie at fortælle.

Hvis man beskæftiger sig med slægtsforskning og går tilbage i historien, kan det ikke undgås, at man sætter sig til at filosofere over tingene i historisk sammenhæng.

Man erfarer, at man er et produkt af historiens vingesus og tilfældigheder og hvis dette eller hint ikke var sket, så var jeg måske ikke blevet født og i hvert fald ikke været her, hvor jeg er nu.

Ved Roskildefreden i 1658 som blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård med landsforræderen Corfitz Ulfeldt, måtte Danmark afstå: Skåne Halland, Blekinge og Bornholm samt Bohusog Trondhjem Len i Norge.

Som bornholmer kan man sige, at en håndfuld beslutningsdygtige mænd ændrede historiens gang for deres efterkommere, bl. a. mig selv, ved at skyde den svenske guvernør Printzenskjöld under opstanden i året 1658. Det skete ved et bagholdsangreb, men havde man andre muligheder?

Platte fra Hjorths Keramikfabrik 1908.

Jens Kofoed er jo meget kendt og godt beskrevet for sit svenskerhad og sin indsats for at fordrive svenskerne fra Bornholm 1658. Bl. a i Jørn Klints bog På spor af de første Kofod´er.

En af hans efterkommere Mathias Heyer er også ret kendt. Han var oprindelig købmand og avlsbruger i Aakirkeby, men hans og flere ejendomme blev ødelagt ved ildebrand i Aakirkeby den 10. maj 1760. I alt 13 gårde og huse blev ildens bytte. Efter branden har han anvendt sin part af de indsamlede midler til at købe Hullegård i Aaker, hvor han altså boede 1768. 

Mathias Hey var kommet fra Listed, hvor hans far Andreas Hey boede på Listedgård. Han var gift med en datter-datter af Jens Kofoed. Mathias Hey var født omkring 1713 og døde 1789. Han var gift med Marrika Poulsdatter Lowfra Lowegård i Aaker.   .

Mathias Hey var som kongsmand 1768 i Københavnfor at protestere mod nye ekstraskatter, der var udskrevet, trods løfte om skattebegunstigelser, som følge af at bornholmerne havde tilbageført Bornholm til Danmark i 1658. Oplyst af H.K.Larsen.

Han er også omtalt i amtmand J.C. Urnes bog: Agerdyrkningens Behandling, hvor han opgiver at age med stude, da de er for langsomme. 101. citat:” Med stude pløyes nu om stunder af ingen her; I ældre tider skal nogle have brugt det. For få år siden begyndte Matthias Hey udi Aaekirkebye dermed, men blev kied deraf, da det gik for langsomt til dermed; og studene skal have lige så godt vaar foder imidlertid, som hæste, følgelig gaaer i længere tid mere sådant til på studene. Paa agre med store steene, som her hyppig forefalde, kande i heller saa beqvemmeligen plouvendes etc. 

”En af familien Blem´s forfædre er smed Tønnes Jochumsen. Han blev født 1650 og var smed i Aakirkeby. Han boede ved Præstedammen, rimeligvis i den senere Smedegård. Det er efter ham at Smedegaden i Aakirkeby er opkaldt. Han er bl.a. omtalt i Stamtavle over Familien Blem og i Werner Hansens bog Inde i Landet.

Det er meget pudsigt, at min farfar også boede sine sidste år ved Præstedammen.

Familien Müller er ”indvandret fra Sjælland sidst i 1600 tallet. Den første Müller var landsdommer i Svaneke og hed Ancher Anthoni Müller. Han ejede en hel gade i Svaneke og flere gårde. Han skrev selv skøderne, og havde pant i mange ejendomme. Når skødet var færdigt, ejede han i mange tilfælde selv gården!

Vallensgård kom også i hans besiddelse og har siden været ejet af Müllerfamilien. Kongen satte ham i karantæne for det i nogle år. Han var også lidt uheldig i andre sager.

Hans gravsten står på Svaneke kirkegård.

Flere af anerne er præstefolk og officerer, men de fleste kommer fra bondeslægter.

Familierne er noget indgiftet i hinanden, hvilket er meget naturligt, når de kommer fra et lille lokalområde.

Man siger, at der ikke er herregårde på Bornholm, men mange herremænd.

Grunden til at bornholmerne tit er nogle brokrøve og noget krakilske, er nok, at man har været vant til at øvrigheden har været førde. Altså udenøs embedsmænd med påklistret autoritet.

Før Printzenskjölds fald har øen været administreret af grådige lübske fogeder og senere af danske embedsmænd ovrefra.

Man er blevet meget lidt autoritetstro og har bøjet reglerne og været meget fodslæbende.Bondesnu? 

Det gør sig typisk gældende i udkantsområder. Jeg kan mærke lidt af det samme i Vendsyssel, hvor momsen heller ikke er velintegreret.

Fortsættes