Øvelse gør - forhåbentlig - mester: Bornholmsk hummersuppe med låg
Godeftermiddag i Præstedams-køkkenet.
Jeg fortalte forleden om, hvordan jeg berigede en hummersuppe fra konservesfabrikken i Nexø.
Nu har jeg tænkt videre og gjort et lille forsøg, der i hvert fald gjorde mig temmelig mæt, ja, så mæt, at jeg var nødt til at hvile mig bagefter. Det gælder vist også katten, der endnu ligger her ved siden af efter at den blev præsenteret for og fortærede resterne.
Nå, men jeg kom til at tænke på, at en gang vi besøgte vores genbo, der er noget af en mesterkok, fik vi som forret serveret en herlig suppe med et låg af butterdej på. Det har jeg hverken fået før eller siden.
Jeg skal snart have nogle gæster, og de skal have en udsøgt menu - hvis det ellers lykkes for mig.
Forretten skal bestå af hummersuppe med butterdejslåg, så selv om jeg ikke har alle de nødvendige ting, skulle jeg lige afprøve nogle af mulighederne her i dag.
Jeg havde købt frossen butterdej, havde ellers læst om, hvordan jeg kunne lave den selv. Men det lød til ikke at passe med min tålmodighed.
Jeg har ikke de rigtige skåle, men en alt for stor, der både kan tåle at komme i ovnen og som rummer en halv liter.
I skålen kom jeg 400 ml af den lækre hummersuppe, tilsatte piskefløde og et par skefulde sød rom samt lidt rejer og små hummerhaler.
Jeg ristede lidt bacon i tern på panden. Lukkede med et ikke helt tilstrækkeligt stort låg af butterdej, der også fik en lille håndfuld reven cheddar.
Ovnen havde jeg sat på 200 grader, og da den var nået derop, satte jeg skålen på en tallerken ind på risten i midten af ovnen i godt 20 minutter.
Resultatet ses på billedet.
Den dampende varme suppe kom ud af ovnen. I hullet, der opstod i midten af låget, fordi skålen var for stor, kom der en stor skefuld græsk yoghurt lige fra køleskabet.
Jeg spiste og blev godt mæt, inden jeg havde fortæret halvdelen, så nu ved jeg, at skålene skal være betydeligt mindre, når det er en forret, og så vil det også være meget lettere at lave et pænt, dækkende låg af butterdej..
Jeg nød et dejligt køligt glas sydfransk rosé, fremstillet på den rigtige måde, til suppen, og mener at jeg har konstrueret en ret, som katten og jeg er de første, der nogensinde har smagt.
Håber, at min gæster bliver ligeså begejstrede og at det synlige indtryk bliver til mere end det firetal på en skønhedsskala med ti mulige, som jeg har sat mig for.