Lynhurtigt fibernet fra Præstedammen til Nygade

Lynhurtigt fibernet fra Præstedammen til Nygade

Bornfiber har i slutningen af 2018 lagt fibernet ud i området her fra Præstedammen og sydpå til dele af Østergade og Nygade. Jeg tilmeldte mig straks tilbuddet kom, idet vores luftbårne fiber en gang imellem kan være lidt ustabilt, vistnok i specielle vindretninger. Og så ville jeg også gerne konvertere til højere hastighed.
I dag kom teknikeren fra Bornfiber og flyttede os over på fiberen..
På det luftbårne net havde vi en hastighed på 60 MBit. Nu er der blevet skruet op til 300Mbit, og en måling her i skrivende stund viser faktisk, at jeg har 324 Mbit til rådighed på min computer, der er tilsluttet med kabel til boksen fra Bornfiber.
På det trådløse net her i huset er hastigheden omkring 120 Mbit.

Bornfibervognen var parkeret foran vores hus et par timer, mens teknikeren konverterede vores
luftbårne netforbindelse til jordbaseret fiber.

De nye fantastiske hastigheder kan man hurtigt vænne sig til.
Jeg har prøvet betydeligt lavere hastigheder. Da jeg i 1991 blev selvstændig fik jeg købte jeg et modem. Min første opgave var at overføre en artikel og et foto til en avis på Gotland. Det meget svagt opløste foto tog det næsten en halv time at få af sted til Gotland, og jeg blev glad, da jeg havde en svensk stemme i telefonen, der fortalte, at de nu havde modtaget det. I dag ville det ikke have taget et splitsekund.
Da jeg startede virksomhed, var der ikke så mange, der var på Internettet, så derfor var en telefax nødvendig. Men sådan et apparat er jo nærmest blevet overflødigt, og kommet på museum. Jeg har i hvert fald ikke haft fax de sidste 10-15 år.
 Det er en fantastisk teknologisk udvikling, der er sket på et par årtier. Men jo mere vi vænner os til at disse nymodens ting, jo mere afhængige bliver vi af, at elforsyningen ikke svigter.
 

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler